Cattier bedst i test - gang på gang

- Hvordan vælger man sine kosmetikprodukter?
- Hvilke produkter er mest effektive, mest behagelige, mest sikre og har de mest fornuftige priser?
- Hvordan undgår man irritation, allergi og overfølsomhed?
- Hvad skal man tro om markedstendenserne, om etiketternes løfter og om ingredienser som påstås at være farlige for sundheden?
Den franske prisuddeling Le Palmarès des Cosmétiques kårer årligt i sin bog de bedste kosmetikprodukter inden for hver sin kategori. Uddelingen er anerkendt af både fagfolk og forbrugere for sin uafhængighed og seriøsitet og er med årene blevet en unik anbefaling og købsguide til kosmetikprodukter.
I 2009-udgaven, hvor mere end 3.300 produkter fra over 250 forskellige leverandører er blevet testet, har CATTIER modtaget i alt 24 placeringer – 14 førstepladser, 7 andenpladser og 3 tredjepladser.
Juryen
Juryen består af 2 kosmetologer, 1 dermatolog, 3 skønhedseksperter, 1 frisør og 2 koordinatorer. Hele bedømmelsesprocessen er transparent og velbegrundet ved hver etape, og der er defineret 6 forskellige kriterier til at bedømme kosmetikprodukterne.
Kriterium 1: Sammensætning – effektivitet
Er de aktive ingredienser nødvendige for at produktet holder, hvad det lover? Er mængden af aktive ingredienser tilstrækkelig for at produktet virkelig er effektivt? Er der et stof, som vil modarbejde den forventede og/eller krævede virkning? Er alle formlens stoffer velkomne? Er konserveringssystemet afbalanceret og er dens virkningsspektrum tilstrækkelig stort? Alt dette kan man allerede vurdere ved blot at læse om produktets sammensætning. Desuden er et kosmetikprodukt ikke kun en blanding af ingredienser. Det udgør en sand alkymi, hvor man skal kunne evaluere dens fordele og virkninger. Dette kan man selvfølgelig også teste og vurdere fysisk på hud, hår, tænder…
Kriterium 2: Hudtolerance
Her fokuseres på, om ingredienser kan mistænkes for at udløse hudallergi og/eller irritation. Det handler om både at bedømme deres mulige grad af skadelighed og deres vigtighed i formlen. Dette hører primært ind under dermatologens kompetencer, som både har erfaring med og kendskab til kosmetiske produkter.
Kriterium 3: Behagelig at bruge
Konsistens, duft, fordeling, indtrængning, mildhed, moussens lethed… Alle produkter er blevet testet, afprøvet og sammenlignet af skønhedseksperter for hygiejne-, hudpleje- og makeupprodukter og af frisøren og hans team for alle hårprodukter. Selvfølgelig kan dufte, farver og konsistens opfattes anderledes af forskellige personer, og det er rigtigt, at dette kriterium er baseret på subjektive følelser. Men eksperternes erfaring, høje faglige indstilling og engagement udjævner kriteriets noget skønsmæssige karakter.
Kriterium 4: Mærkning
En ”konform” emballage skal indeholde alle de informationer, som loven foreskriver (ingrediensliste ifølge den officielle nomenklatur, sidste salgsdato og/eller holdbarhedsdato efter åbning, varepartinr…) for at sikre forbrugeren ordentlig information. Det kommercielle salgsargument må ikke være falsk og usagligt. Det skal være præcist og klart, og påstande skal svare til, hvad man rimeligvis kan forvente af produktet. Når loven siger, at visse afsnit er obligatoriske på etiketten, er det ikke tilfældigt, at alle detaljer skal være med. Og hvis mærkningslovgivningen ikke overholdes på et eller flere punkter, kan man hurtigt spørge sig selv, om det samme gør sig gældende andre steder. Hvad enten det handler om god fabrikationspraksis ifølge vedtægterne, visse ingrediensers maksimale tilladte procentdel eller ingredienslistens nøjagtighed eller fuldstændighed, for bare at nævne nogle eksempler. Inden for dette område er kosmetologerne eksperter, da de kan mærkningslovgivningen til fingerspidserne. Desuden bidrager en uklar brugsanvisning ikke til optimal brug af produktet, en pumpeflaske fungerer ikke, eller omvendt, en charmerende indpakning ved første øjekast, eller en emballage giver de ekstra plusser, som gør forskellen. I sådanne tilfælde kan skønhedseksperten eller frisøren også give sin mening til kende.
Kriterium 5: Pris
En undersøgelse fra starten af oktober 2008, da ordet “recession” mere og mere blev nævnt, viser, at noget af det første som franskmændene skærer ned på, når deres købekraft er truet, er kosmetikforbruget, og især selektiv kosmetik (kosmetik, som sælges via stormagasiner, parfumerier…). Pris er derfor et væsentligt kriterium ved valg af kosmetikprodukter. Forholdet mellem pris og kvalitet er også vigtig. Et kriterium, som er en stor ulempe for de kendte og dyre mærker, der er blevet testet i 2009-udgaven, men som stort set ikke er repræsenteret i finaleplaceringerne. Især når prisen mere retfærdiggøres af mærkets image eller luksusindpakning end af kvalitet eller faktiske udgifter til råvarer eller aktive ingredienser… Hvordan reagerer de berørte mærker for at bevare deres omsætning? Ved at hæve priserne. Der findes måske andre løsninger…
Kriterium 6: Forholdsregler
Lige så snart man lægger en dæmper på mærkernes markedsførings- og reklametale, hører man ikke andet end: Pas på dit og vær opmærksom på dat, Vær mistænksom over for, Mulige bivirkninger, Gifttrussel… Man hører mange forskellige ting, også selvmodsigende, om visse ingredienser, der hyppigt optræder i kosmetik. Alle ingredienser er selvfølgelig lovlige. Men nogle gange er denne garanti ikke tilstrækkelig. F.eks. hersker der enighed hos eksperterne i bogens jury om aluminiumsalt, som er kendt og meget brugt i antiperspiranter. Juryen er ikke de eneste, som nærer en vis mistro til stoffet. Men her handler det ikke om at lytte til de ofte overdrevne alarmklokker, men om at holde sig langt væk fra subjektive holdninger og udsende en sagkyndig udtalelse om visse ingredienser, som er så upartisk som mulig. Informationen skal være baseret på eksperternes viden, på videnskabelige studier, der stiller spørgsmålstegn ved ingrediensernes giftighed, på et forbehold over for deres fremstillingsmetode og på hyppigheden af de observerede uønskede bivirkninger. Denne information gengives i kåringen i form af en note, der medregner alle de indsamlede data om en formels ingredienser.


